Hvad er en georgisk supra?

Hvad en supra er

På georgisk betyder supra bogstaveligt talt duge. Ordet blev lånt fra persisk sofre og kom til at betegne den fest, der blev dækket op på en. Wikipedia kalder supraen en traditionel georgisk fest og en vigtig del af georgisk socialkultur, og Georgiens madskribenter knytter den til georgiernes kærlighed til familie og venner: en supra tilbydes spontant til slægtninge, venner eller gæster. Den findes i to former, en festlig supra, keipi, og en sørgelig, kelekhi, som altid holdes efter begravelser. Traditionen blev optaget på Georgiens nationale liste over immateriel kulturarv i 2017. Store offentlige måltider i Georgien holdes ikke uden en supra, og når der ikke er borde, lægges dugen på jorden.

Tamadaen, bordets stemme

Enhver supra, uanset størrelse, ledes af en tamada, toastmasteren som introducerer hver skål. Ved et lille familiemåltid påtager husets overhoved sig ganske enkelt rollen. Ved et bryllup vælger familien på forhånd en person, og ved et mellemstort selskab vælger folkene ved bordet. En god tamada taler klart og klogt, organiserer sangen og dansen mellem skålerne, fornemmer bordets stemning og trækker stille gæster tilbage i samtalen. Georgiere siger gerne, at tamadaen er bordets diktator. Wikipedia-artiklen om rollen argumenterer for, at leder, ja endda lærer, er tættere på, hvordan det fungerer. I vennegrupper, der samles ofte, går rollen ifølge Wikipedia nogle gange på omgang.

Sådan fungerer en skål

En skål kaldes en sadghegrdzelo. Tamadaen fremsætter den og taler om dens tema i et stykke tid, mens gæsterne holder deres glas uden at drikke. Derefter fortsætter skålen rundt om bordet, ofte mod uret: den næste gæst, der ønsker at tale, hæver glasset, siger et par ord og drikker. En gæst, der foretrækker ikke at tale, kan drikke efter ord, der rammer. Det er helt fint at spise under skålerne; det er det ikke at tale oven i taleren. Når alle, der ønsker at tale, har gjort det, fremsætter tamadaen en ny skål, og cyklussen begynder forfra. Populære temaer omfatter Gud, Georgien, familien, helgener, venner og forfædre, og den første skål går som regel til tamadaen. Hver gæst forventes at skåle for dem, der sidder rundt om bordet, én efter én.

Hvor gammel er traditionen?

Gæstebud og vin optræder i middelalderlig georgisk hof litteratur, men det gør toastmasteren og skålerne, som de praktiseres nu, ikke. I før-tsaristisk tid var de georgiske ord for gæstebud ifølge Wikipedia nadimi og p'uroba, det andet fra p'uri, brød. Ifølge dets resumé af forskningen dukker ordene tamada og supra, i betydningen et gæstebud, ikke op i optegnelser før i det 19. århundrede. Filologen Levan Bregadze placerer den moderne supra i begyndelsen af det 19. århundrede, udbredt over hele Georgien ved dets udgang, og historikeren John Perry sporer skikken til safavidiske persiske drikkegilder. Så bordet og vinen er gamle. Skålritualet i sin nuværende form er yngre, end det ser ud.

Vinen i centrum

Vinen står i hjertet af bordet. UNESCO indskrev den gamle georgiske qvevri-vinfremstillingsmetode på sin repræsentative liste i 2013. Druerne presses, og saften, skallerne, stilkene og kernerne kommer ned i et æggeformet lerkar, der forsegles og graves ned, så vinen kan gære i fem til seks måneder. UNESCO siger, at vinkældere stadig betragtes som det helligste sted i familiens hjem, og at vin og vinstokke løber gennem georgiske mundtlige traditioner og sange. Georgiens turistadministration daterer vin i lerkar 8.000 år tilbage, og Wikipedia rapporterer om dru ekerner og qvevri fra det 6. årtusinde f.Kr. i Kvemo Kartli i den sydlige del af landet.

Maden på bordet

Bordet skal være generøst. Georgien lå på Silkevejen, bemærker Wikipedia, og rejsende påvirkede landets madlavning, mens turistadministrationen siger, at hver region har en karakteristisk ret. Den kalder georgisk madlavning for en himmel for vegetarer og veganere og fremhæver frisk aubergine med valnødder som en delikatesse ved supraen. Markens grøntsager lavet til pkhali, bønner og oste står side om side med kødretter som mtsvadi, kød tilberedt over ild, og khinkali, dumplings fyldt med kød. Brødet har sin egen plads: shoti er et kanoformet brød bagt på væggen af en lerovn. Khachapuri, det ostefyldte brød, betragtes som Georgiens nationalret. Wikipedias beskrivelse af madlavningen i Kakheti nævner også chakapuli, en suppe med estragon og lam, og khashi, kogt kød, der ofte spises efter en supra.

Sang og dans omkring bordet

Musik har altid rejst med festmåltidet. UNESCO beskriver georgisk polyfonisk sang, som har været på listen siden 2008, som en tradition, der løb gennem hverdagen, og siger, at polyfonisk dialog over en basbaggrund er almindelig i Kakheti, den østlige vinregion. Dens mest kendte eksempel, sangen Chakrulo, blev valgt til at ledsage Voyager-rumfartøjet i 1977, noterer Wikipedia. Wikipedia tilføjer, at georgiske folkesange ofte kredser om festmåltidet kaldet supra, med skåltaler og sange til Gud, fred, fædrelandet, et langt liv, kærlighed og venskab, og at festmåltidssange omfatter Mravalzhamier-sangene og Zamtari, sunget til minde om forfædrene. Dansen har sin egen scenetradition, som dækkes i folkedansguiden på dette websted.

Læs næste: Georgisk folkedans, forklaret

Hvad Tbilisi-aftenen med middag og dans er

Denne billet er en arrangeret gruppeaften på omkring fire timer. Du møder en vært og andre rejsende på et centralt sted i Tbilisi og går derefter til en georgisk restaurant, der er kendt for sine shows, og sidder ved fælles borde. Billetten dækker en georgisk middag, hjemmelavet vin på en halv liter pr. person, limonade, vand, et live folkedanseshow med professionelle dansere og muligheden for senere at slutte sig til dansegulvet. Værten taler engelsk og russisk. En fotograf er tilgængelig efter anmodning, og én mulighed inkluderer transport til og fra dit hotel. Starttider og mødested følger den valgmulighed, du vælger. Arrangøren beskriver restauranten som en topvurderet georgisk restaurant, som de lokale elsker, og prisen er den samme for børn.

Hvad aftenen ikke indeholder

Det er ikke en privat familie-supra og foregiver heller ikke at være det. En formel tamada og en struktureret runde af skåltaler hører til et familie- eller venners bord, og intet ved denne billet lover det, så betragt eventuelle skåltaler som en bonus. Middagen er vegetarisk, fødevareallergier udelukker billetten, og nogle rejsende siger, at en kødmulighed ville hjælpe. Du spiser på en restaurant sammen med andre rejsende, ikke i et hjem. Danserne er professionelle; dansegulvet, senere på aftenen, er hvor de besøgende slutter sig til. Restauranten er arrangørens valg, så lokalet, menuen og dansene er ikke noget, du selv vælger.

Er det en god måde at prøve en supra på?

Ja, hvis du vil have brikkerne samlet på én aften: fælles georgisk mad, lokal vin, andre rejsende og et danseshow, med en vært, der kan forklare, hvad der foregår. Det passer til solorejsende, par og små grupper, og anmeldere beskriver, hvordan gæster fra forskellige lande nemt blander sig. Hvis det, du ønsker, er selve ritualet, de lange taler og familien omkring dig, kan ingen billet sælge det. Det nærmeste, en besøgende normalt kommer, er en invitation eller et besøg i en familiekælder på en endagstur i vinregionen, hvor qvevri-traditionen lever. De to fungerer godt side om side, og middagsaftenen er den nemmeste at passe ind i et kort ophold.

Hvem dette ikke er for

Alle, der ønsker kødretter på bordet, alle med fødevareallergier og gæster, der hellere vil have en stille middag for to. Fælles borde betyder, at man taler med fremmede i omkring fire timer, og dansen er en del af aftenen, ikke en baggrund for den. Hvis du ønsker et privat middagsmåltid ved levende lys, så book et bord på en restaurant for dig selv i stedet. Hvis du ønsker det fulde skåltaleritual, så accepter, at denne aften giver dig en smagsprøve på det, ikke det hele, og led efter en familiekælder eller en invitation til resten. Hvis du blot ønsker en livlig første aften i Tbilisi, er det et godt sted at begynde.